Men jeg startede med at skære en masse grønt i stykker, som skulle i kødsovsen. Der blev snittet 3 små løg, ca. 6 forårsløg, en peberfrugt, revet en del gulerødder (Til rivejernet var fuldt) og skåret en blomkål i meget små buketter. Har aldrig prøvet at putte blomkål i lasagne før, men det var altså rigtig godt.
Løgene brunes, derefter en pakke oksekød, et glas Dolmio (Jeg plejer at bruge almindelige dåsetomater, men nu havde jeg lige dolmio), og herefter krydret med salt, peber, paprika og tørret hvidløg (jeg glemte de friske til at starte med). Herefter blev en dåse majs (med vand) og gulerødder tilsat, og bagefter peberfrugt og forårsløg. Blomkålene kunne ikke være i gryden, men blev fordelt i lasagnen bagefter.
- Kødsovsen
- Blomkål, der ikke kunne være i kødsovsen
Så er det tur til bechamelsovsen (eller mornay - det er vel noget med at når der kommer ost i en bechamel bliver det en mornay...) En helt almindelig opbagt sovs med margerine, mel og mælk, tilsat salt og muskatnød, og til sidst smeltes noget ost i sovsen. Jeg bruger helst almindelig skæreost. - det man køber færdigrevet i butikker har sjældent noget med en god ost at gøre.
- Den færdige mornaysovs
Og så skal den bage lægges sammen, med fuldkorns økologiske lasagneplader :)
Rækkefølgen: Kødsovs, blomkålsbuketter, mornay, lasagneplader. Og så forfra igen, til man slipper op. :)
- Et "undervejsbillede"
- Lasagnen klar til at komme i ovnen
Og så bare i ovnen med lasagnen, 200 grader i omkring 3 kvarter.
- Den færdige lasagne